Washington Redskins har fået papir på linebacker Mason Foster til og med 2019-sæsonen. Foster får $4 millioner de næste to år.

Washington Redskins’ 2017 levede ikke op til forventningerne. På trods af flere fine præstationer i den første halvleg af sæsonen faldt det sammen mod slutningen. Mange skader gjorde ondt på hovedstadsholdet, der blev offer for brutaliteten ved amerikanske fodbold.

En af de spillere, der måtte se en stor del af sæsonen fra sidelinjen, var linebacker Mason Foster. Nu har han og Redskins endelig fået noget at smile over, da Foster har underskrevet en to-årig kontraktforlængelse, som i alt indbringer ham $4 millioner.

Linebackerens kontrakt var på vej mod enden, men nu er han i stedet Washington-spiller i yderligere to år – til og med 2019-sæsonen.

29-årige Foster havde et fint 2016, men nød ikke den samme succes inden skaden i 2017, så det bliver spændende at se, hvor stor en rolle han kommer til at spille i den kommende sæson.